Rådgivning

Det er en af kredsens fornemste opgaver at hjælpe den enkelte efter behov. De fleste klarer deres arbejdsdag uden nogen kontakt til os. Men opstår et problem, går noget skævt, har vi tit mulighed for at hjælpe.


Det må betragtes som en selvfølgelighed, at man i første omgang forsøger problemerne løst lokalt ved drøftelse med skoleleder og tillidsrepræsentant. Men hvor det ikke rækker, står vi til rådighed.

Kontakt til kredsen
Du kan altid skrive eller ringe med et spørgsmål, eller aftale et møde på 127@dlf.org vedrørende områder som ansættelsesvilkår, løn, arbejdstid, samarbejdsforhold, tjenstlige samtaler, længerevarende sygdom, afskedssager, barsel, omsorgsdage, ferie og pension.

Sagsbehandlingen varetages primært af de ansatte konsulenter eller kredsformanden.

Fortrolighed
De der varetager opgaver på kredskontoret, har naturligvis tavshedspligt efter almindelige regler om personsager. Ved personlig samtale er der altid mulighed for en samtale i fortrolighed bag en lukket dør.

Du har selv indflydelse på, hvor langt vi skal gå.
Indholdet af en henvendelse tilstræber vi at vurdere og besvare hurtigst muligt, og i hvert fald inden for 14 dage. Alt efter hvad vi har aftalt, får du svar telefonisk, pr. mail eller pr. brev.

Det er så op til dig at afgøre, om du selv vil gå videre med svaret, eller du ønsker, at kredsen skal forfølge sagen videre i systemet.